Hjerting Orgelbog

Hjerting Orgelbog er komponeret over Robert Jacobsens altervæg i Hjerting kirke og er helt overordnet delt i tre fløje. Udover at referere til Robert Jacobsens alterudsmykning, rummer værket satser der afspejler kirkeåret, samt musik der beskæftiger sig med dåb, nadver og begravelse.

Hjerting Orgelbog er komponeret over Robert Jacobsens altervæg i Hjerting kirke og er helt overordnet delt i tre fløje. Værket udspringer fra midten, og de bærende musikalske elementer er formet af melodisk og harmonisk materiale der er udvundet fra den lille orgelkoral over ”Det hellige kors, Vor Herre selv bar”. Dette materiale stråler ud i værkets tre dele i satserne: Adam og Eva, Kristi blik, Jesus vandrer på Ho Bugt, og er således tilstede i hele værkets opbygning og udstrækning. Udover at referere til Robert Jacobsens alterudsmykning, rummer værket satser der afspejler kirkeåret, samt musik der beskæftiger sig med dåb, nadver og begravelse.

Midterdelen er helt koncentreret om udsmykningens Kristusfigur, og beskæftiger sig med både korsets lidelse og opstandelsens glæde.

Værkets tredje fløj rummer minde og nadvermusik, samt musik til den lille, men meget vigtige figur kaldet ”Lille musikant”. Værkets tredje fløj spejler den indledende fløj bl.a. ved at de to sidste satser er i samme tonearter som de to indledende, og ved at visse formale greb gentages i den sidste fløj; den indledende del indeholder en længere partita (Morgen) den spejles i en partita over ”Far, verden, farvel”, ligesom denne del indeholder en orgelkoral over aftensalmen ”Sig månen langsomt hæver”.

Åbning
Adam og Eva
Morgen – Se, nu stiger solen
Keruber
Tro, Håb og Kærlighed
Dåb – Sov sødt, barnlille
Himmelgænger – Glæden hun er født i dag
Spaltning

Langfredagsmusik
Det hellige kors, Vor Herre selv bar
Kristi blik
Påskemusik – Krist stod op af døde

Mindemusik
Nadver – Dit minde skal, O, Jesus, stå
Lille Musikant -Bebop til Robert J.
Lille Pinsebøn – Gud Helligånd
Lille læser – Far, verden, far vel
Aften – Sig månen langsomt hæver
Jesus vandrer på Ho Bugt
Begyndelse

“Efter en fantastisk time i selskab med musik inspireret af Store Robert kunst – er jeg fuld af taknemmelighed og respekt for Store Mikkels kunst!”

Organist Sven Verner Olsen efter koncerten i Sct. Jørgensbjerg Kirke, Roskilde d. 27. januar, 2016

“En aften i selskab med Mikkel Andreassen, Jægersborg-orglet og fremragende musik skrevet over Robert Jacobsens altertavle, og min tro på det gode i denne verden er genoprettet for en stund. En gudstjeneste i musik.”

Sognepræst Julie Damlund efter koncerten i Jægersborg Kirke 2. september, 2015

“Musikken var så smuk! Jeg blev så rørt over at nogen kan lave så smuk musik. Den gik lige i hjertet. Det var som om musikken åbnede alle mulige døre inde i mig. Fantastisk at opleve!”

Erla Thorsteinsson efter koncerten i Vor Frue Kirke, Aarhus søndag d. 1. februar, 2015

“Det er sjældent, at opleve så rig en palet fra én og samme komponist: det næsten groteske, det mest intime og skønne, det underfundige, det helt igennem velgørende humoristiske – men alt sammen underordnet et skønhedens perspektiv.”

Organist Knud-Erik Jensen, Hørsholm efter koncerten i Skt. Stefans Kirke lørdag d. 24. januar 2015