Guds nåde er en vintergæk

Mikkel Andreassen og Simon Grotrian har siden 2007 haft et nært og frodigt samarbejde, som har resulteret i en lang række sange, hvoraf mange sidenhen er blevet udgivet

Guds nåde er en vintergæk
Aftenhimlen sejler ind
Tak for håbet om at hvile
Når livet rinder åren ud
Velsign mit barn, du kære Gud
Abba, Abba
Jeg fryser i mit verdensskrud
Nu blir natten skarp som peber
Når klokken ringer solen ind

Karakterfuld og diatonisk
“Organisten fra Vor Frelsers Kirke i Esbjerg, Mikkel Andreassen, har på forlaget Mixtur udgivet 9 korsatser til tekster af den meget omtalte Simon Grotrian under titlen ”Guds nåde er en vintergæk”. De 9 korsatser fremstår alle som harmoniseringer af en strofisk melodi. Andreassen har åbenbart først komponeret melodier til teksterne og derefter harmoniseret disse.

Stilistisk ligger melodierne i forlængelse af det vi kender fra den danske koralbog. Og det er jo kvalitetsmæssigt en gigantstørrelse, som det i sig selv kan være problematisk, at prøve at spille op mod. Tænk blot på alle de mange nye melodier fra den nye koralbog, der rent faktisk ikke fungerer. Men Mikkel Andreassens melodier fungerer.

De står som skarpmejslede prægnante støtter af ren diatonik. Der er ingen smarte ”blå” toner eller ”farverige” modulationer. Hverken i melodi eller akkompagnement. Der er i hele samlingen ikke et eneste løst fortegn. Alt er ren diatonik. Alligevel er det lykkedes at lave en meget karakterfuld samling satser, hvor alle stemmerne har prægnante melodiføringer, der ofte går veje, som klassisk stemmeføring ville have forsvoret brugbare. Men de er ikke bare brugbare. De fremstår i sammenhængen som helt rigtige. Og i deres sikre melodik er de til at lære for sangerne.

Det er med andre ord en meget brugervenlig samling.

Det frapperende ved den er imidlertid hvor egensindigt Andreassen får dette anonyme tonemateriale til fremstå. Satserne er som skåret i en sart sårbar, skærende granit. Eller is måske. Harmonikken er strengt taget krads og dissonerende. I stedet for treklange synes det at være tetrachorder, altså skalasegmenter, der er harmonisk bærende. Imidlertid får Andreassen instrumenteret disse tetrachorder således, at de frem for alt er udtryksfulde. ”Sart”, står der ofte som karakterbetegnelse, og sart, ja, ømt, skal det synges, for det er hvinende smukt.”

Svend Hvidtfelt Nielsen i Organistbladet , december 2010