Solkantate
I anledning af Vor Frelsers Kirkes 125 års jubilæum i 2012, blev digteren Simon Grotrian i efteråret 2010 anmodet om at skrive en række tekster til sognet. Det fik straks efter mailen til at gløde med salmer, bønner og ikke mindst en længere tekst med betegnelsen, Solkantate.
Denne optimistiske titel er blevet overskriften for en koncert, der udelukkende beskæftiger sig med tekster af Simon Grotrian sat i musik af Mikkel Andreassen.
Koncerten rummer kormusik, fællessalmer, læste tekster og solistiske indslag, og danner tilsammen en farverig og afvekslende collage af Grotrians tekster. Værket blev uropført i oktober 2012.
I de seneste år, har digteren Simon Grotrian og Vor Frelsers Kirkes organist Mikkel Andreassen haft et tæt samarbejde omkring salmetekster og melodier. Det førte til at Simon Grotrian i efteråret 2010 blev anmodet om at skrive en række tekster til sognet. Det fik straks efter mailen til at gløde med salmer, bønner og ikke mindst en længere tekst med betegnelsen Solkantate. I 2012 færdiggjorde Mikkel Andreassen musikken til Solkantate, som blev uropført ved en koncert d. 27. oktober.
Simon Grotrian (født 1961) indtager med sit udtryksfulde sprog og eksplosive billeddannelse, en helt særlig position i dansk poesi. Digtenes personlige stil, deler vandene hos kritikere, læsere og litteraturforskere, som enten finder hans poesi utilgængelig og uforståelig eller helt fantastisk og nyskabende. I forfatterskabet ser man en stærk fascination af sproget som materiale. Han arbejder med former som collage, montage, allegori samt parafrase af andre forfatteres digte. Mange modsætninger mødes i Grotrians digte: Det vilde og det ordnede, leg og alvor, det konkrete og det guddommelige.
Vi håber, naturligvis, at I vil blive ramt af Simon Grotrians udtryksfulde, overrumplende, splintrede, begavede, smukke, sarte og humoristiske univers.
Musikken er kendetegnet ved, konsekvent at være komponeret uden brug af såkaldte løse fortegn. Denne metode kaldes også neotonal, og er en helt grundlæggende bestanddel i eksempelvis Arvo Pärts musik.
Lidt mere specifikt, vil det sige at musikken holder sig strengt inden for den harmoniske ramme som den enkelte toneart dikterer. Det udelukker, naturligvis en mængde af modulatoriske muligheder, men åbner heldigvis andre. Det konsekvente fravær af løse fortegn og egentlige modulationer, bevirker, at det harmoniske får en helt særlig organisk struktur.
Ligeledes har ordet kantate haft indflydelse på udformningen af musikken. I Solkantate afspejles denne inspiration bl.a. i værkets vekslen mellem koriske og solistiske satser, og i visse motoriske mønstre i orgelakkompagnementet. Endelig er humor en vigtig ingrediens i værket. Skulle man få lyst til at smile undervejs, er det helt i orden ”der er stadig håb imellem dåb og spaden” som det hedder i næstsidste sats.
Verden blev så rædselsfuldt uendelig
I tårner svajer evighedens kopper (sopran solo)
Sneen var en fællesnævner
Og dødens hjerne knækker
De pludrer om at sejre, men mod hvem
Destruktivt som Babelstårnet
Herre, vi blev ledt fra stenens kant (sopran solo)
Landingsbanen er min egen tungerullen (sopran solo)
O at balancere
Jeg er ydmyg som en kejser
Og da skriver vi på gulvet
Sildesparket gennem en hukommelse af glæde
Lad gamle synge fostre ud af løv
“Til koncertens centrale værk, “Solkantate” har Mikkel Andreassen skabt en række velklingende, skiftevis følsomme og dynamsike korsatser, der kan minde om den estiske komponist Arvo Pärts klangunivers’ hellige minimalisme. Her bliver ordguirlandernde til ekspressiv musik. Alene at opleve Esbjerg-korets indfølte fortolkning af kantaten var en himmelstræbende oplevelse. Koret er utroligt velsyngende – der er drive over fraseringerne og bund i klangen. Et fornemt instrument for en dirigent, der opfører sin egen musik for kor, soli og orgel.”
K. E. Watz anmeldelse af koncert i Sakskøbing Kirke. Lolland Falster Folketidende mandag d. 11. marts, 2013