Slap dog af! Opfordringen til at slappe af er en ofte gentaget frase. Vi kan have det svært med mennesker der er alt for engagerede, vedholdende, udholdende og stædige.

Det er mere accepteret at være på afslappet, hygge sig og se tiden an. Det går nok – det går nok over – det skal nok gå alt sammen. Og, det gør det jo ofte, men aldrig af sig selv.

Hvis noget godt opstår; omsorg, nærvær, kunst, kræver det din tid, din omtanke, din omhu og din opmærksomhed, ellers sker det ganske enkelt ikke.

Gør dit bedste. Gør dig umage. Tillad dig at være alvorligt optaget af livet og verden – af og til kommer der noget godt ud af det.

Tag dig dog sammen!