Jeg har aldrig mødt et menneske der satte spørgsmålstegn ved det fornuftige og gavnlige i at en; lærer, forfatter, journalist, højesteretsdommer – ja, at ethvert barn kan både læse, stave og skrive, til gengæld har jeg mødt rigtig mange der tror, at musikere er mere; rigtige, kreative, spontane og fantasifulde, hvis de ikke kan læse, forstå eller skrive noder. Det er noget sentimentalt sludder, der mener at vide, at det uforarbejdede og selvlærte, af sig skrev, skaber noget nyt og spændende.
Noder er den mest præcise måde at fastholde musikalske tanker, ideer og formmæssige opbygninger, og er derfor en helt nødvendig kunnen for en dygtig og vedkommende musiker. Som både udøvende og skabende, kan man næres af både samtidens og fortidens bedrifter, og på samme tid have de redskaber der gør det muligt at formulere, bearbejde og fastholde sin egen musik.
Man bliver ikke en frugtbar musiker eller komponist ved ikke at kende eller vedkende sig fortiden – det både skærper og styrker at erkende at man ikke er hverken den første eller sidste person på kloden der mener at det at sætte toner, rytmer og stilhed sammen på en tilfredsstillende måde er noget af det vigtigste og lykkeligste i verden.