En melodi er en af de mindste musikalske former, men kan rumme væsentlige, nødvendige og helt uimodståelige kvaliteter.
En melodi føjer sig til en tekst. Den tilføjer ikke noget, men giver den alligevel en ny forståelsesmulighed. Ikke ved at udsmykke og pynte teksten, men ved at værdsætte den og søge at rumme den. I særligt lykkelige øjeblikke, føjer tekst og melodi sig sammen på en måde så der opstår noget helt tredje; en sang eller en salme.
Da tekst og melodi er tæt forbundne, kan det ikke lade sig gøre at skrive en god melodi til en dårlig tekst.
Ofte omtaler vi musik som værende “melodisk”, og mener dermed oftest musik der anvender et bestemt sæt af musikalske fraser, men det er en misforståelse der henviser melodien til et alt for møbleret musikalsk rum, hvor forudsigelighed og kedsommelighed hersker.
En god komponist skelner nøje mellem det enkle og det simple, og ved at disse begreber kun på overfladen minder svagt om hinanden. En karakteristisk melodi, kan på en enkel måde rumme noget stort, uden at forsimple det.
En melodi skal have kerne, og vil vise sig slidstærk ved at have selvstændighed. Ligesom det i længden er kedeligt at tale med personer der blot ønsker at indynde sig, er en melodi der er skrevet med samme formål, ligegyldig.
En melodi må fremstå klart og overbevisende, men må samtidig rumme hemmeligheder – hemmeligheder som den endda ofte skjuler for den der mener at have skrevet den, og som ikke endnu har forstået, at en melodi skal være sin egen, og at vi holder af den netop derfor.